Erhvervskunde
Priser uden moms (nettopris)

Ifølge legenden var en gedehyrde i Etiopien omkring år 900 den første, der bemærkede kaffens opkvikkende effekt på kroppen, da hans geder spiste bærrene fra en kaffeplante, og på det tidspunkt ville ingen have troet, at kaffe en dag ville blive så populær.
I dag dyrkes der kaffe over hele verden. De bedste betingelser for kaffeplanten er næringsrig jord, en skyggefuld placering, tilstrækkelig nedbør og et konstant klima. Selvom det anslås, at der findes op til 100 kaffesorter, har Robusta- og Arabica-sorterne domineret dyrkningen:
På grund af de geografiske, klimatiske og geologiske forhold dyrkes der mest kaffe i følgende regioner:
| Land | Andel af verdensmarkedet | Andel Arabica-planter | Andel Robusta-Kaffee |
|---|---|---|---|
| Brasil | 35 % | 80 % | 20 % |
| Vietnam | 14 % | 5 % | 95 % |
| Indonesia (Sulawesi & Sumatra) | 7 % | 95 % (Sulawesi ) 25 % (Sumatra) | 5 % (Sulawesi) 75 % (Sumatra) |
| Columbia | 6 % | 100 % | - |
| Etiopia | 5 % | 100 % | - |
| India | 3,5 % | 40 % | 60 % |
| Honduras | 3 % | 100 % | - |
| Mexiko | 3 % | 90 % | 10 % |
| Peru | 3 % | 100 % | - |
| Guatemala | 2,5 % | 98 % | 2 % |
Som det fremgår af tabellen, dyrkes der kun Arabica i nogle lande. En undtagelse er Vietnam, hvor 95 procent af bønnerne er af sorten Robusta. I Brasilien, verdens førende kaffeland, producerer mere end 300.000 kaffebønder det »brune guld«. I modsætning til mange andre kaffeproducerende lande forbruger Brasilien selv meget kaffe, og en stor del af landets egen produktion forbruges eller eksporteres ikke.
For at kaffebønnerne kan udvikle deres fulde smag, skal de igennem en ristningsproces. Ristning betyder, at bønnerne opvarmes og tørres. Denne proces udløser en kemisk reaktion, som frigiver den kaffesmag, vi elsker så højt, efter at bønnen er knækket (»first crack«). Den kemiske reaktion kaldes »Maillard-reaktionen«. Den gør det muligt at producere op til 1.000 smagsstoffer fra en enkelt celle i kaffebønnen. På den måde bliver kaffe en drik med det bredeste smagsspektrum af alle. Ud over den energigivende effekt er det nok en af grundene til, at kaffe er så populær i næsten alle lande i verden.
Tre faktorer er afgørende for ristningen: den maksimale temperatur, udviklingen af varmekurven og ristningstiden. En lysere ristning giver en mere syrlig og frugtagtig kaffe, mens en mørkere ristning gør kaffen stærkere.
To brændingsmetoder har etableret sig
Afbrænding af tromle: Dette er den traditionelle ristningsproces for kaffebønner. De placeres i en tromle. Tromlen roterer i op til 20 minutter, mens temperaturen øges til op til 200 grader Celsius. Bønnerne er stadig grønne i begyndelsen og får gradvist deres brune farve i løbet af tromleristningsprocessen. Efter denne proces skal bønnerne hurtigt køles ned igen, så konsistensen ikke ændrer sig yderligere.
Varmluftsforbrænding: Her ristes kaffebønnerne ved op til 600 grader Celsius. Processen tager derfor meget kort tid. Bønnerne er ofte klar på mindre end 90 sekunder. Denne metode har den fordel, at store mængder kaffebønner kan ristes hurtigt. Derfor kaldes varmluftsristning også for »industriel ristning«. Ulempen ved denne metode er, at nogle bønner kan brænde på grund af den høje varme, mens andre forbliver næsten rå.
Jo længere tid kaffen ristes, jo flere syrer nedbrydes under ristningen, og jo flere smagsstoffer udvikles. Kaffe af høj kvalitet er derfor normalt resultatet af en lang og skånsom ristningsproces i tromlen.
Der kan defineres forskellige grader af forbrænding, afhængigt af den tilførte varme og forbrændingens varighed:
1. Cinnamon Roast: Her slutter ristningsprocessen kort efter »first crack«, den første sprængning af kaffebønnen. Bønnerne er derefter kun let brunede. Den resulterende kaffe er mere syrlig og har en kompleks frugtsmag.
2. City Roast Plus: Også her er bønnen endnu lysere i farven. Ud over de frugtagtige aromaer har den malede kaffe også en let ristet smag.
3. Full City: Ristningsprocessen slutter cirka fire minutter efter det første knæk i bønnen. Resultatet er en mørkebrun kaffebønne, der giver en mindre syrlig, krydret kaffe med bitter og ristet smag.
4. Fransk brent (Kontinental afbrænding): Hvis bønnen ristes længere, opstår »second crack«. Bønnen er da allerede mørkebrun i farven og let fedtet. Smagsmæssigt er denne kaffe kendetegnet ved en stærkere bitterhed.
5. Dark French: Denne ristning, også kendt som »heavy«, fokuserer primært på ristede og bitre smage. Den er ikke kun kendetegnet ved bønnernes meget mørke farve, men også ved deres lave vægt.
6. Spansk brent: Under denne meget lange ristning er bønnen næsten sort i farven. Den er meget skinnende, og kaffen, der brygges med den, smager let brændt. Ristermestre i kafferisterier påtager sig en meget ansvarsfuld opgave, da selv den mindste fejl i temperaturindstillingen kan gøre et helt parti kaffe udrikkeligt.
Ud over klassikerne, herunder mokka og espresso, er der andre tilberedningsmetoder. Disse omfatter:
Kaffe er lidt af en videnskab for ægte baristaer, for ud over tilberedningsmetoden og bønnevalget er formalingsgraden, vandkvaliteten og tilberedningstemperaturen også meget vigtig.
For at skabe perfekt mælkeskum skal mælken tages direkte fra køleskabet. Derefter skal du opvarme den til over 40 grader celsius, når du skummer, op til maksimalt 65 grader celsius, så bindingen mellem æggehviden og fedtet opløses, og skummet kan dannes.
I dag tilbydes der mange forskellige kaffespecialiteter på caféer, barer og restauranter. Blandt disse er:
Kaffekop eller kaffekande: Dette er brygget kaffe fra en kaffemaskine, som kan smages til med mælk eller sukker.
Latte: Med denne variant tilsættes der mere mælk til kaffen. I Østrig serveres latte som en »Melange« med halvt mælk og halvt kaffe, mens den i Frankrig kaldes »Café au Lait« og serveres i en stor kop.
Cappuccino: Denne populære kaffedrik er lavet af espresso og varmt mælkeskum. I Italien serveres den normalt i tykke lertøjs- eller porcelænskopper og drikkes kun om morgenen, senest kl. 10.
Espresso:I espresso tilføres groftmalet og kraftigt ristet kaffe vanddamp under højt tryk. I Italien er espresso også kendt som »caffè«. I modsætning til cappuccino drikkes den stadig efter kl. 10 om morgenen. Hvis espressoen fortyndes med varmt vand, kaldes den en »lungo«; hvis forholdet mellem vand og dobbelt espresso er 1:3, er det en »cafè Americano«. Hvis der tilsættes lidt mælkeskum til espressoen, bliver det til en »espresso macchiato«. Ristretto er endnu stærkere, fordi den tilberedes med mindre vand. Espresso serveres i espressokopper. En almindelig kaffekop bruges til »Caffee Doppio«, en dobbelt espresso.
Flat White: Det er en dobbelt espresso toppet med mælkeskum. Mælken er dog kun let opskummet og ikke så meget som i en cappuccino.
Latte macchiato: Denne populære drik består af en tredjedel espresso, varm mælk og mælkeskum. Det særlige ved den er de tre lag, som også er synlige i et glas.
Kaffee Crème: Denne kaffespecialitet kommer fra Schweiz. Kaffen brygges i en fuldautomatisk kaffemaskine eller en portafiltermaskine. Dette skaber den typiske »cremaen« på kaffens overflade.
Mokka: Malet kaffe brygges med vand og sukker i en lille kande. Den brygges normalt to gange. Det gør mokkaen noget tykkere. Den serveres i små kopper.
Ud over koldbrygget kaffe findes der andre kolde kaffespecialiteter, f.eks. iskaffe eller café frappé, som er lavet med pulverkaffe og mælk. Mange caféer serverer også iskaffe (varm espresso kombineret med knust is) og frappuccino (espresso, knust is, sirup og flødeskum).
Grøn kaffe er mindre kendt. Det er kaffe, der er brygget af malede, rå kaffebønner. På grund af den manglende ristning er grøn kaffe meget mild.
Kaffe fås nu i mange koffeinfri varianter. Dem kan du servere i din restaurant eller café til gæster, der ikke kan eller vil indtage koffein.
Kaffen serveres traditionelt ved bordet med et kaffestel. Dette inkluderer en kaffekande i porcelæn og kaffekopper og underkopper. Men til en kaffepause indimellem eller til morgenmad er kaffekruset og kaffekoppen bedre egnet, fordi de kan rumme mere kaffe. Mens den klassiske kaffekop rummer omkring 125 milliliter, kan et kaffekrus rumme 200 milliliter kaffe og mere.
Den store fordel ved keramiske kaffekopper er, at de holder på varmen i længere tid. Så hvis du kan lide din kaffe varm, er det bedre at bruge en porcelæns- eller stentøjskop. Kaffeglas, selv dem med dobbeltvægge, lader kaffen køle hurtigere ned. Til gengæld giver de dig mulighed for at se den lækre mørke til lysebrune farve på drikken. Glasset er et absolut must til visse kaffespecialiteter som f.eks. latte macchiato.
Kaffe er en tidløs drik, som altid appellerer til gæsterne, i forskellige former og smagsvarianter. Det siger sig selv, at kaffe hører til på ethvert menukort i barer og restauranter. I hjemmet behøver det ikke altid at være en fuldautomatisk kaffemaskine. Klassisk filterkaffe er også tidløst god med sine forskellige smagsvarianter.
Selv om det hedder at lave kaffe, er kaffen brygget. Derfor skal du ikke bruge kogende vand til almindelig filterkaffe. I stedet skal vandet til kaffen kun være lidt over 90 grader.
En »caffè lungo« er dybest set ikke en kaffe, men en espresso »fortyndet« med vand (også kaldet lang espresso).
En caffè crema er en filterkaffe, der ikke er brygget i et filter, men tilberedt ved hjælp af espressometoden under højt tryk. Dette skaber den typiske »crema«, kaffeskummet på drikken. Caffè Crema har sin oprindelse i Schweiz, hvor den er mest udbredt.
Ligesom caffè lungo er caffè latte ikke en egentlig kaffespecialitet, men snarere en espresso, der serveres med opvarmet mælk og mælkeskum i latte macchiato-glas.
Legenden fortæller, at en etiopisk hyrde opdagede kaffen i det 10. århundrede e.Kr. Han havde bemærket, at hans geder blev opkvikkende efter at have spist bær fra kaffeplanten, og prøvede derefter selv frugten. I første omgang var det dog kun effekten af selve kaffefrugten, der blev opdaget. Opfindelsen af kaffe menes at stamme fra Yemen i det 15. århundrede. Kaffe siges at være blevet bragt dertil af slavehandlere fra Etiopien. Yemenitterne ristede, knuste og kogte kaffebønnerne til drikken.
Ifølge den seneste undersøgelse fra 2023 drak finnerne mest kaffe i verden. Hver finne indtog omkring 12 kilo af de sorte bønner om året. Norge fulgte efter med 9,9 kilo pr. indbygger. På tredjepladsen over de største kaffedrikkere lå islændingene med et årligt forbrug på 9 kilo kaffe. Danmark kom ind på en fjerdeplads med 8,7 kilo, og Sverige kom ind på en sjetteplads med 8,2 kilo. Kilde: https://www.lofbergs.no/kaffeinspirasjon/artikler-reportasjer/artikkel/hvilket-land-drikker-mest-kaffe/
Arabica-bønner er ikke kun populære på grund af deres smag, men også fordi de har mindre syre end andre kaffetyper.
Eksperter diskuterer altid, hvilket vand der egner sig bedst til at lave kaffe. Generelt set fremhæver blødt vand kaffens smag bedre. Vandets pH-værdi bør ligge omkring 7,0, dvs. hverken for surt eller for basisk.
Kaffe betragtes som usundt, hvis man indtager for meget koffein. Da mængden af koffein afhænger af tilberedningsmetoden, og hvor meget kaffe du bruger til en kop, er det svært at sige noget generelt om, hvornår kaffe er usundt. Eksperter taler om maksimalt 400 milligram koffein om dagen som en retningslinje. Det svarer til cirka fem kopper kaffe.
Til klassiske kaffekopper med en kapacitet på 125 milliliter skal du bruge omkring seks til otte gram kaffepulver. Det svarer til en serveringsske til kaffe eller en spiseskefuld kaffe. Så hvor meget kaffe skal du bruge pr. liter? Omkring 48 til 64 gram.
Hvis en kaffekande kan rumme ti små kopper kaffe på hver 125 milliliter, skal man bruge 10 skeer kaffe pr. kaffekande.
Afhængigt af kilden findes der omkring 90 eller over 100 forskellige sorter af planteslægten »Coffea«. Faktisk drikker folk i hele verden kun blandinger af to sorter, Coffea Arabica (Arabica-kaffe) og Coffea Canephora (Robusta-kaffe).
Brasilien har været førende inden for kaffedyrkning i mange år. Omkring 34 procent af den kaffe, der sælges på verdensplan, kommer fra Brasilien. Vietnam følger på andenpladsen med 14 procent af det globale kaffemarked. Indonesien, Colombia og Etiopien er de næste i rækken.
Afhængigt af styrken på den kaffe, du drikker, kan et kilo kaffebønner give op til 130 kopper kaffe. Det er dog ikke filterkaffe, som drikkes af en klassisk kaffekop, men de små kaffeportioner, som brygges med en fuldautomatisk kaffemaskine.
Med sin lave pH-værdi er kaffegrums ideelt til at gøde planter, der har brug for en let sur jord. Hobbygartnere bruger ofte kaffegrums som gødning til f.eks. rhododendron, hortensiaer eller pæoner.